Træfældning ved Susåen og Holmegaard Mose

Susåen er Sjællands længste å, og den løber gennem hele Næstved Kommune, fra Tystrup-Bavelse-søerne i nord, forbi Herlufsholm og gennem byen ud i Karrebæk Fjord. Sammen med Holmegaard Mose nordøst for byen skaber den et bælte af lav, våd, tørveholdig jord, som træer opfører sig helt anderledes i end oppe på den faste moræne. Har du en grund, der grænser ned til åen, engene eller mosen, er det her, du skal vide, inden det næste efterårsstormvarsel kommer.

Hvorfor er våd jord et problem for træer?

Et træ på veldrænet jord sender rødderne dybt og bredt og står forankret som en pæl. Et træ på våd tørvejord kan ikke. Under en halv meters dybde er der ingen ilt i jorden, så rødderne bliver i det øverste lag og breder sig fladt ud som en tallerken. Så længe kronen er lille, går det fint. Men et træ på 15 til 20 meter med en tallerken af rødder i blød jord har ingen modvægt, når vinden tager fat. Det vælter ikke ved at knække. Det vælter ved at hele rodkagen løfter sig af jorden på læsiden.

Det er derfor, man efter en storm ser væltede træer langs Susåen med rødderne stikkende op i luften og en meterdyb, våd grav ved siden af. Stammen er som regel kernesund. Det var jorden, der gav op.

Pil og el: de typiske ofre

De to arter, der dominerer langs åen og omkring mosen, er pil og el. Begge elsker våde fødder, begge vokser hurtigt, og begge har præcis den flade, overfladiske rodudvikling, der gør dem sårbare. Dertil kommer, at deres ved er blødt og let får råd. En stor pil får ofte hule partier i stammen og tunge, vandrette grene, der brækker af i stille vejr, når de er fulde af løv og regn. El står lidt bedre, men gamle ellestammer med flere skud fra samme rod splitter tit i forgreningen.

Har du gamle piletræer på grunden ned mod åen, er den bedste løsning sjældent at fælde alt. Pil tåler hård topkapning og kan styves, som man har gjort i landskabet i hundreder af år: kronen skæres tilbage til stammen med nogle års mellemrum, så træet aldrig bliver højt og tungt nok til at vælte. Det giver en lav, sikker og karakterfuld beplantning. Er pilen derimod allerede hul eller hælder, er fældning det rigtige.

De store bøge og ege langs åen

Lidt højere oppe på skråningerne ned mod Susåen, og især omkring Herlufsholm, står gamle bøge og ege, som ikke står i vådt, men i god, fugtig jord, der har givet dem enorme kroner. Deres problem er ikke rødderne, men vægten. En gammel bøg med en krone på 20 meter i diameter bærer tonsvis af løv og regnvand, og med alderen kommer indre råd i de store grenkløfter. De grene, der brækker af, gør det oftest en varm, stille sommerdag, ikke i storm. Står sådan et træ med kronen ud over huset eller indkørslen, bør det have et fagligt eftersyn hvert par år, og kronen lettes med udtynding eller reduktion, inden det bliver et akut problem.

Hvornår kan man køre til træerne?

Adgang er den praktiske hovedpine på våde grunde. En flishugger, en lift eller bare en trailer med brænde efterlader dybe spor i en eng, der er blød fra oktober til maj. To vinduer fungerer: frostperioder om vinteren, hvor jorden bærer, og højsommer efter nogle ugers tørt vejr. Kan der ikke køres til, tages træet ned, og stammen og grenene bæres eller trækkes ud i mindre stykker, eller flises til bunker, der bliver liggende. Det er mere arbejde og derfor dyrere, så det er værd at planlægge fældningen efter vejret, hvis den ikke er akut.

Er der regler for at fælde ved åen og mosen?

Susåen og Holmegaard Mose er beskyttet natur, og det samme kan gælde enge og moseområder på private grunde langs dem. Selve fældningen af et enkelt træ i en have kræver som regel ikke tilladelse fra Næstved Kommune, men grænser din grund ned til beskyttet natur, eller ligger dele af den inden for åbeskyttelseslinjen, er det klogt at spørge kommunen, inden større rydninger. Vores samarbejdspartner tjekker forholdene for adressen, inden arbejdet sættes i gang.

Tegn på, at et træ ved åen er på vej til at vælte

• Træet hælder mere, end det gjorde sidste år, og jorden på den modsatte side er hævet eller revnet.
• Der står vand omkring stammen i længere perioder end tidligere.
• Svampe ved roden eller på stammen, særligt på pil og el.
• Store, døde grene i kronen midt på sommeren.
• Nabotræer af samme art er væltet i en tidligere storm.

Ser du et eller flere af de tegn, så send et par fotos gennem formularen, gerne taget fra afstand så hele træet og jorden omkring det kan ses. Læs også om askedød og elmesyge, som rammer mange af de asketræer, der står blandet med pil og el i det åbne land.